Dansk RÅSTOF

Nærmiljø Nordvest: En håndholdt indsats i nærmiljøet

Uge 50

1. Fastansættelse & troen på egne evner

2. Bryde den sociale arv

De to positive historier fra Nærmiljø Nordvest har vi iværksat ud fra refleksioner om: ”Hvordan vi som socialrådgivere bedst muligt understøtter borgerne i, at opnå udvikling og hermed skabe egne gode historier.” Som socialrådgiver i Springbræt oplever vi heldigvis ofte den gode historie i form af, at borgerne profiterer af vores håndholdte indsats til bedring af uhensigtsmæssig levevis, som er en berigende del af vores arbejdsliv. 
I sommeren 2014 begyndte idegrundlaget for Nærmiljø Nordvest at tage form. Vi havde erfaret en gruppe af borgere, som levede isoleret i hjemmet uden nogen væsentlig kontakt til omverdenen. En gruppe af borgere, som kun færdedes i eget nærmiljø, og udeblev fra samtalerne på Springbræts kontor. En gruppe af borgere, hvor følelsen af ensomhed, var et grundlæggende socialt problem. I en faglig sparring mellem kollegaer blev det tydeligt, at udviklingspotentialet var begrænset hos borgergruppen, der modtager hjemmebesøg, og at iværksættelse af en beskæftigelsesrettet indsats for målgruppen nærmest var en umulighed. Med grundlag i tanker om nær miljøets ressourcer, som en tryg ramme for iværksættelsen af en skånsom beskæftigelsesrettet indsats for denne borgergruppe, igangsatte vi Nærmiljø Nordvest. Projektet skulle have location i Kulturhuset NV for, at Nærmiljø Nordvest skulle blive en integreret del af miljøet i samspil med kulturhusets allerede eksisterende tilbud til socialt udsatte borgere. Vi ønskede at iværksætte en skånsom beskæftigelsesrettet indsats med fokus på at tilegne borgergruppen mod og vilje til at udvikle deres arbejdsmarkeds parathed. Vi havde følgende fokusområder for indsatsen: at støtte borgergruppen til brydning af isolation i hjemmet, støtte borgergruppen til at indgå i en fast aktivitet med fokus på tilegnelse af beskæftigelsesfremmende kompetencer og støtte borgergruppen i netværks dannelser m.m.   
Med et lokale i kulturhuset NV fastsatte vi to faste ugentlige dage, hvor vi ville opholde os i nærmiljøet. Borgergruppen blev indkaldt til individuelle samtaler, netværksgrupper, morgenmøder med undervisning og debat i beskæftigelsesrettede emner, virksomhedsbesøg på nær miljøets virksomheder m.m. Sandt at sige var der virkelig mange afbud og udeblivelser i starten, derfor begyndte vi, at hente borgerne i deres hjem og følge dem til Nærmiljø Nordvests aktiviteter. Efter det begyndte borgerne at møde til morgenmads møderne, hvor vi har arbejdet hårdt for at opbygge en tryg atmosfære ved møderne, så borgergruppen kunne få mod til at deltage aktivt, netværke og støtte hinanden i vejen mod arbejdsmarkedet. 
Nærmiljø Nordvest er nu en integreret del af miljøet, og borgergruppen profiterer af indsatsen, og borgerne tilegner sig en nysgerrighed og  mod til også at benytte nærmiljøets andre tilbud. Borgerne giver udtryk for, at Nærmiljø Nordvest er et trygt forstadie til udslusning til en virksomhedspraktik. Flere deltagere har allerede været i virksomhedspraktik i nærmiljøet, og flere af de nuværende borgere i Nærmiljø Nordvest giver udtryk for, at de begynder at opbygge modet hertil. Borgerne er så glade for morgenmads møderne i Nærmiljø Nordvest, at de ikke ønsker at gå hjem, når dagens undervisning og debat er slut. Flere borgere har forsøgt at møde op, selv efter at deres forløb hos Springbræt var afsluttet.

Ugens To historier fra Nærmiljø Nordvest

En anden borger (M) i Nærmiljø Nordvest har en lang historik i Springbræt. M er en mand i midten af halvtredserne, og han er opvokset i en dysfunktionel familie. En barndom og ungdom hvor M blev udsat for fysisk overgreb som straf for de mindste fejltrin. M har aldrig været en del af arbejdsmarkedet, og er siden 18 års alderen blevet forsørget af det offentlige, og har dermed opretholdt den sociale arv i familien. M livsberetning er fyldt med personlige nederlag og en grundlæggende følelse af svigt og oplevelsen af at føle sig forkert i verden. 
M har diagnosen ADHD, og han har først været henvist til Springbræts ADHD tilbud ”Impuls”. ADHD har mange symptomer, men håndtering af eget temperament fylder mest i Ms bevidsthed. M er bevidst om, at hans pludselige vredesudbrud hæmmer hans sociale liv. Han isolerer sig i hjemmet for at undgå konflikter i relationen til andre mennesker, og det eneste netværk er drukbekendtskaberne på bænken. Tidligere selvmedicinerede M sin ADHD lidelse med et ukontrollerbart indtag af alkohol og hash ,  mest af alt for at opnå en indre ro for bedre at kunne håndtere eget temperament. I Impuls-forløbet har M modtaget individuel psykoeducation, vredeshåndtering samt et utal af adfærds- og socialtræningstimer med undertegnede. M har profiteret af de individuelle samtaler med Springbræt, og han har arbejdet hårdt for at opnå kontrol over ADHDens symptomer. Springbræt har støttet M til iværksættelse af psykiatrisk behandling, og M er nu vel medicineret med ritalin. Springbræt har tilmed støttet M i iværksættelsen af et ADHD kursus hos ”Center for Voksenundervisning”.  
Tidligere har M ikke haft mod på at indgå i gruppeforløb af nogen art, som M har sagt: ”Jeg vil ikke udsætte andre for mine pludselige vredesudbrud”. Men nu er M henvist til Nærmiljø Nordvest for at indgå i morgengruppen med henblik på  at modtage den beskæftigelsesrettede undervisning og tilmed implementeret redskaber til håndtering af egen adfærd i en social sammenhæng. En stolt mentor oplevede, hvorledes M nu er netværksgruppens midtpunkt. M oplever, at han nu mestrer eget temperament og er blevet en del af et fællesskab. I undervisning og debat om emnet ”Social arv og Arbejdsmarkedet” siger M: ”jeg tror, jeg er i gang med at bryde min sociale arv nu”.  M har tilegnet sig en nysgerrighed samt modet for udslusning til en virksomhedspraktik ved Fødevarebanken, som er næste kapitel i Ms historie. - Linnea

Borger (K) startede i Nærmiljø Nordvest efter en længerevarende pause fra arbejdsmarkedet på grund af hendes barns alvorlige sygdom. K er en kvinde i starten af 40´erne, som tidligere har været tilknyttet arbejdsmarkedet i forskellige ufaglærte stillinger, men K havde mistet troen på sig selv, som følge af de svære livsomstændigheder hun havde befundet sig i de seneste år. 
Gennem individuelle samtaler og morgenmøder i Nærmiljø Nordvest begyndte K langsomt at opbygge troen på sig selv.

K begyndte at træne, som åbenlyst gav hende overskud og selvtillid tilbage. Sideløbende med hendes positive udvikling skete der en afklaring i forhold til Ks barns situation, og dette skabte mere ro for K. 
Igennem de individuelle samtaler fortalte K, at hun tidligere havde arbejdet indenfor forskellige ufaglærte områder, men at det særligt var jobbet som køkkenmedhjælper,som hun befandt sig godt i. Det var mange år siden K havde arbejdet som køkkenmedhjælper, og i den mellemliggende periode havde hun fået overbevist sig selv om, at hun ikke længere havde kompetencerne til arbejdet.
En virksomhedspraktik i et køkken blev drøftet, så K kunne komme ud og afprøve sine kompetencer, og blive mere afklaret i forhold til, om det var køkkenvejen, hun ønskede at gå. K manglede dog et hygiejnebevis for at en virksomhedspraktik i et køkken kunne iværksættes. På grund af godt samarbejde med jobcentret, blev K bevilliget både kursus og hygiejnebevis, som hun gennemførte. Nu var K klar til en virksomhedspraktik, men hun tvivlede forsat på egne evner, og hun var usikker på i hvilket omfang en virksomhedspraktik var realistisk. Trods usikkerheden var K klar til at forsøge, og der blev lavet en praktikaftale med en større kantine. K skulle starte ud med 15 timer ugentligt, og derefter skulle time antallet  langsomt trappes op, for at se i hvilket omfang K kunne indgå på arbejdsmarkedet. 
På efterfølgende opfølgningssamtaler på praktikstedet fik K stor ros af arbejdsgiver, som oplevede et kæmpe potentiale i Ks arbejde. K trappede op igennem en 13 ugers praktikperiode, og kort før de 13 uger var gået, var K oppe på en 35 timers arbejdsuge, og hun strålede til opfølgningssamtalerne, hvor hun fortsat fik stor ros af arbejdsgiver. Ved sidste opfølgningssamtale tilbød arbejdsgiver K, at hun kunne blive ansat i  løntilskud i 4 måneder med henblik på en fastansættelse efterfølgende. Herudover havde arbejdsgiver lavet en plan for, hvorledes K i arbejdstiden kunne tage en opkvalificerende uddannelse inden for køkkenfaget gennem de første 2 år af sin fastansættelse. K takkede naturligvis ja, og hun er nu fastansat i firmaet, og hun har i høj grad genopbygget troen på sig selv. - Paola