Dansk RÅSTOF

Uge 33

En god historie om, hvordan Springbræt støtter en ung mand med forkert diagnose 

Ugens historie

 

                                                                                                                                                                           
 

C er 25 år og startede i Springbræt som 21-årig i 2012, hvor han havde diagnosen bipolar og var i psykiatrisk behandling hos en privatpraktiserende psykiater. C kom i praktik på et Rehabiliteringscenter, hvor han udførte praktiske opgaver og gik ture med patienterne. Denne praktik blev forlænget flere gange, imens han var i Springbræt, så han trænede at møde på arbejde 3 gange om ugen, havde struktur i hverdagen, samtidig med at hans funktions- og arbejdsevne kunne belyses. C boede hjemme hos sin mor og havde en hjemmevejleder fra Socialforvaltningen. Springbræts opgave var i 2012 at lave opfølgning på praktik og yde støtte i forhold til C’s udfordringer, herunder samarbejde med Socialforvaltningen og C’s mor.

Det blev hurtigt tydeligt i forløbet, at C havde nogle udfordringer som ikke kunne skyldes den bipolare lidelse. Springbræt talte løbende med hjemmevejleder, arbejdsgiver samt C og hans mor. Og det viste sig, at C havde meget svært ved selv helt elementære ting som at rydde op på sit værelse, finde rundt, indkøb, huske aftaler mv. og hans mor måtte støtte ham dagligt. Hjemmevejlederen havde samme indtryk. Arbejdsgiveren fortalte om C’s lave funktionsniveau -  han skulle støttes og instrueres mange og gentagne gange, og kunne alligevel gå i stå i en rutineopgave som at lægge håndklæder på plads. Han kunne ”fryse” i en handling og blive ved med at foretage den - fx skete det, da han afsprittede et gelænder, der havde han sprittet af så længe, at malingen var slidt af. Det blev derfor aftalt med C og øvrige parter, at Springbræt skulle ledsage C til hans psykiater med det formål at få fortalt psykiateren om C’s udfordringer og bede om en henvisning til at blive udredt for evt. kognitive vanskeligheder, herunder skanning af hans hjerne. C havde selv en mistanke om, at der var noget galt med ham, fordi han ofte befandt sig i situationer, som hans jævnaldrende godt kunne finde ud af, men som han ikke kunne løse selv. Derfor ville han gerne have mere hjælp.

C blev henvist til Rigshospitalet og blev udredt igennem 1 år fra 2013-14. Han fik konstateret en senerhvervet hjerneskade og udredningen viste, at han ikke havde diagnosen bipolar og skulle stoppe med at tage medicin. Han blev efterfølgende henvist til Glostrup Hospital, der har et projekt for unge med senerhvervet hjerneskade. Her blev C’s vanskeligheder yderligere udredt, og det blev konstateret, at hans syn er påvirket af hjerneskaden, hvilket bidrager til, at han mister orienteringsevnen, fx når han er alene udenfor hjemmet. C fortsatte med at have den samme mentor fra Springbræt igennem disse år, og mentoren skulle hjælpe C med at koordinere samarbejdet mellem hospitaler, hans mor, Socialforvaltningen og senere Borgercenter Handikap, hvor han blev henvist til. C fortsatte i praktik indtil sommeren 2014, hvor der begyndte at være så mange møder og hospitalsbesøg, at han ikke kunne overskue det længere.

I 2015 blev C henvist til Center for Hjerneskade på Amager, hvor han var tilknyttet i en ½-årig periode og deltog i fysisk træning, samtaler med neuropsykolog samt gruppeforløb. I foråret 2015 hjalp Springbræt C med at få hans sag i gang hos UU København, og han blev i 2015 godkendt til en Særlig tilrettelagt Uddannelse (STU), hvor han startede i januar 2016. Der har været flere netværksmøder med STU vejleder, STU uddannelsessted, Center for Hjerneskade og Springbræt for at udveksle viden om Christians vanskeligheder, så han kan blive støttet mest muligt under sin uddannelse. Christian er i foråret 2016 flyttet hjemmefra og ind i et botilbud for unge med hjerneskade, hvor han er ved at falde til. Springbræt skal aktuelt besøge ham og afslutte samarbejdet, da han nu har støtte, hvor han bor og på sin uddannelse. Christian trives på sin STU uddannelse -  han har endelig fået et liv med daglig kontakt med andre unge, skolegang og større socialt netværk – det har han drømt om i mange år! C drømmer om i fremtiden at arbejde i en tøjbutik, så det skal han prøve under sin uddannelse."